Forklaring af meteorologisk lommeregner

DMI's meteorologiske lommeregner består af seks forskellige formularer, der kan regne og omregne en lang række meteorologiske måleenheder. Få definitioner og forklaringer på enheder her.

Temperatur 

Lufttemperaturen kan angives i forskellige enheder: fx celcius, fahrenheit, kelvin eller réaumur.

Celsius-skala: Efter Anders Celsius (1701-1744), svensk fysiker. Temperaturskala, som sætter 0 grader ved rent luftmættet vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt (begge ved standardtryk = 1013,25 hPa).

Fahrenheit-skala: Efter Gabriel Daniel Fahrenheit (1686-1736), tysk fysiker. Temperaturskala, som oprindeligt var baseret på salmiak-mættet vands frysepunkt (= 0 grader) og menneskets normale legemstemperatur (= 100 grader). Svarer til henholdsvis -17,8°C og 37,8°C (begge ved standardtryk = 1013,25 hPa). 

Kelvin-skala: Efter Lord Kelvin (født William Thomson 1824-1907), irskfødt matematiker, fysiker og naturfilosof. Temperaturskala, som benytter samme inddeling som celsius-skalaens inddeling, men har 0 kelvin ved det absolutte nulpunkt -273,15°C (den temperatur, hvor et stofs molekyler er i fuldstændig ro). 

Réaumur-skala: Efter René-Antoine Ferchault de Réaumur (1683-1757), fransk fysiker. Temperaturskala, som sætter 0 grader ved vands frysepunkt og 80 grader ved vands kogepunkt (begge ved standardtryk = 1013,25 hPa). 

Omregning:

  • C = (F - 32)*5/9
  • F = C*9/5 + 32
  • K = C + 273,15
  • R = C*0,8

Se også hedeindex, hvor temperatur og fugtighed kombineres, og kuldeindex, hvor temperatur og vindhastighed kombineres.

Vindhastighed

Vindhastighed kan angives i forskellige enheder fx km/t, m/s og knob (sømil pr. time).

Omregning:

  • km/t = m/s * 3,6
  • km/t = knob * 1,852
  • knob = m/s * 1,944
  • 1 knob = 0,514 m/s = 1,852 km/t = 1,151 mph

Vinden kan også angives i Beaufort.

Beaufort-skala: Efter Sir Francis Beaufort (1774-1857), engelsk kontreadmiral. Oprindeligt baseret på søens tilstand udtrykt ved numrene 0-12. Skalaen er et udtryk for vindens kraft.

Læs om mere om Beaufort-skalaen.

Lufttryk 

Lufttryk kan måles i millimeter eller tommer (engelsktalende lande), som indikerer højden af en kviksølvssøjle med samme tryk som i den angivende luft. Kviksølvsbarometret blev opfundet i 1643 af den italienske videnskabsmand Evangelist Torricelli. 760 mmHg (Hg = kviksølv) repræsenterer normaltrykket ved jordoverfladen. 

Lufttrykket kan også måles i hectopascal (hPa) eller i gamle dage millibar (mb), som er den internationale enhed til måling af lufttryk. 1 hPa (100 Pa = 100 N/m²) er det samme som 1 mb (=1/1000 bar). 1013,25 hPa er normaltrykket ved jordoverfladen. 

Omregning:

  • hPa = mmHg*1,33323 (eller tilnærmet hPa = mmHg * 4/3)
  • mmHg = tommerHg*25,4
  • hPa = tommerHg*33,86

Læs mere om måleudstyr og indstilling af barometer.

Kuldeindeks (wind chill)

Kuldeindex er udtryk for den temperatur, vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og vindhastigheden. Vinden reducerer den legemsvarme, vi prøver at opretholde – jo større vindhastighed, des større varmetab. Formlen bag lommeregneren er gyldig op til temperaturer op til +10°C samt vindhastigheder fra 1,3 m/s.

Kuldeindex

Ved vedvarende påvirkning og korrekt påklædt

0 til -27

Lav til moderat risiko, men risiko for forfrysning ved længere ophold

-28 til -39

Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud inden for 10-30 min

-40 til -54

Tiltagende fare, forfrysning af blottet hud indenfor 2-10 min

-55  og koldere

Stor fare, forfrysning af blottet hud i løbet af mindre end 2 min


Læs mere om kuldeindex.

Hedeindeks

Hedeindex er udtryk for den temperatur, vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og luftfugtigheden. En høj luftfugtighed reducerer kroppens mulighed for at komme af med varmen. Formlen bag lommeregneren er gyldig ved temperaturer over 25°C og ved luftfugtighed på mindst 40%.

Hedeindeks

Ved vedvarende påvirkning

26 til 32

Mimimal risiko, udmattelse mulig

33 til 40

Tiltagende risiko, solstik og udmattelse mulig

41 til 54

Fare, hedeslag, solstik og udmattelse sandsynlig

over 55

Stor fare, hedeslag eller solstik meget sandsynlig


Læs mere om hedeindex.

Den elektroniske meteorolog

Med den elektroniske meteorolog kan du gå de rigtige meteorologer i bedene og fremstille dine egne vejrudsigter. 

Den elektroniske meteorolog giver dig vejrudsigten baseret på statistisk sandsynlighed. Den er ikke et avanceret computerprogram med matematiske modeller af atmosfæren og tilhørende komplicerede beregninger. 

Den elektroniske meteorolog er hovedsaglig baseret på vejret i sommerhalvåret, da sne og slud ikke indgår. Den kan dog godt bruges om vinteren. Bare vær opmærksom på, at nedbør omkring 0 grader falder som sne eller slud og fint vejr om vinteren normalt hører sammen med koldt klart vejr.

Se hele den meterologiske lommeregner.