Vind

Vind består dybest set af hvirvler i atmosfæren. Det er luftmasser, som med større eller mindre kraft er i bevægelse og påvirker hinanden. En kølig brise på en sommerdag kan være noget af det dejligste, mens orkaner kan rive hustage af og koste liv. 

Satellitbillede af den tropiske orkan 'Katrina' sidst i august 2005. Foto: NASA.

Vind kan overordnet betragtes som forholdsvis små forstyrrelser i det globale vindsystem, som er en vigtig del af Jordens klima. Uden vind vil der kort sagt ikke være noget klima. Vind kan optræde på mange forskellige skalaer - fra små uskyldige hvirvler, der lige akkurat kan blæse støv op, til kolossale orkaner med en udstrækning på mange tusind kilometer. De mest frygtindgydende vindtyper – som f.eks. orkaner, stærke storme og tornadoer – er heldigvis forholdsvis sjældne. 

Hvirvler, og dermed vind, er på sin vis naturens orden. Hvis man i et laboratorie har et roterende bassin med vand, som man langsomt sprøjter farve ind i med en lille dysse, kan man se, hvordan virvaret af tilfældige småbevægelser samler sig lidt efter lidt og bliver til en stor sammenhængende hvirvel. 

I naturen sker denne proces mange steder f.eks. i atmosfærens luftmasser og i oceanernes vandmasser. Meteorologens høj- og lavtryk er sådanne hvirvler, dog med en forholdsvis kort levetid. Storme og orkaner dannes også på denne måde. De starter i det små for i nogle tilfælde at udvikle sig til kæmpemæssige roterende vindsystemer - nogle gange med en udstrækning på tusinder af kilometer.

De mest ødelæggende og frygtede hvirvler er tropiske orkaner, mens tornadoen afgjort er den voldsomste hvirvel med vindhastigheder i den roterende bevægelse på op over 500 kilometer i timen.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 8. januar 2019