Styr på bilen i glat føre og sne

Når termometret nærmer sig frysepunktet, risikerer gader og stræder at blive glatte. Derfor gælder det om at være på forkant med situationen og bevidst om de farer, der kan lurer.

Når det er koldt udenfor og man sidder bag rattet, kan det være vanskeligt at vurdere om det er glat eller ej.

Et udendørstermometer i bilen giver kun omtrentlig vejledning om den aktuelle temperatur. Dels kan vejen være flere grader koldere end lufttemperaturen, dels kan temperaturen svinge meget og hurtigt under kørslen fra sted til sted og mængden af is/rim/fugt kan også variere meget på en strækning. Det er for eksempel meget almindeligt, at broer og vejstrækninger i fx åbent terræn, er isglatte, selv om lufttemperaturen er over nul grader.

Man må i hvert fald ikke tage det for givet, at vejen ikke er isglat, fordi den ser ud til kun at være våd, og temperaturen ligger lige over frysepunktet. Så man bør køre forsigtigt og være forberedt på lokale variationer.

Smeltevand fra sne i vejkanten kan give pletvis glatteveje, og på samme måde kan steder med skygge være glatte i længere tid, når solen står op, end der hvor solen har frit spil.

Hvis man er usikker på, hvordan føret egentlig er, kan det hjælpe at holde godt øje med, hvordan cyklister, fodgængere og andre biler – ikke mindst de forankørende – bevæger sig.

Det kan gå helt galt, når man begiver sig ud i glat føre med bilen. Foto: Henrik Bringsøe.

Saltning mod glatføre. Udlånt af Vejdirektoratet.

Saltning

Danmark har et vanskelig klima hvad angår vinterforhold og isglatte veje. Dels har vi en lang kystlinje, som ofte giver anledning til fugtig luft og dermed risiko for ekstra rim på vejene eller rimtåge. Derudover svinger vores temperatur meget omkring frysepunktet, hvilket tit giver frysendt våde vejbaner.

Derudover giver temperaturer omkring frysepunktet anledning til mange marginalsituationer i forhold til om det bliver glat eller ej og lokalfoholdene spiller ofte ind.

Forskere på DMI har udviklet en af verdens bedste glatføremodeller. Den benyttes af meteorologerne, når de udarbejder glatførevarsler og af vejmyndighederne, når de skal vurderer, hvornår der skal saltes. Glatføremodellen er særligt udviklet til at forudse vejbanetemperaturen, og arbejdet med at optimere modellen fortsætter år for år.

Salten virker bedst, hvis den bliver spredt ud inden is, rim eller sne dannes. Derved kan man nøjes med mindre salt, sikre maksimal trafiksikkerhed, mindst mulig miljøbelastning samt den bedste økonomi, ved at salte i god tid.

At salte før det bliver glat kaldes præventiv saltning, og det benyttes for alle de større veje i det omfang det er muligt.

Men når det først er blevet glat, skal trafikanter færdes ekstra opmærksomt og isskrabere og sneskovle skal findes frem. Meteorologer og vejmyndigheder overvåger derfor nøje situationen i vinterhalvåret, så snerydning og saltning af det overordnede vejnet kan iværksættes med kort varsel.

Observationer fra satellitter og målinger fra vejstationer behandles i glatføremodellen. Meteorologen og vejmyndighederne overvåger udviklingen og sørger for saltning inden vejbanen bliver glat.

For at se den aktuelle trafiksituation, hvor der er blevet saltet henne og om der er glat i dit område, henvises til Vejdirektoratet.

Temaansvarlig DMI-kommunikation
Opdateret 3. september 2018