Ozonlaget og UV-stråling

Ozon har stor indflydelse på livet på Jorden. Gassen er vigtig fordi den forhindrer store dele af Solens skadelige ultraviolette stråler i at nå ned til Jordens overflade. Dog er ozon også skadelig, både som drivhusgas og luftforurener.

Ozon (O3) er en farveløs gas, der er nært beslægtet med ilt (O2). Hvert ozonmolekyle består af tre iltatomer, mens den ilt vi indånder, består af to iltatomer.

Det meste ozon findes i det mellemste af atmosfæren omkring 20 kilometer over Jordens overflade i det såkaldte ozonlag. Her dannes ozon, når iltmolekyler bliver bestrålet med kortbølget ultraviolet (UV) lys. Omvendt optager ozon også en del UV-stråling og forhindrer dermed strålingen i at trænge ned til jordoverfladen.

Det er især vigtigt for Jordens liv, da UV-stråling er skadelig for mennesker, planter og økosystemer. Særligt solskoldning, hudkræft og øjenskader er kendte følger af for meget UV-stråling.

Mennesker har i mange år anvendt forskellige klor- og bromforbindelser i blandt andet køleskabe. Under bestemte betingelser i atmosfæren nedbryder disse gasser ozonen, og de udtynder ozonlaget, hvorved UV-strålingen lettere trænger ned til jordoverfladen.

Selvom solen er dejlig, er det vigtigt at vi har et ozonlag som beskytter os mod Solens skadelige ultraviolette stråler. Foto: Claus Kern-Hansen

For at beskytte ozonlaget er brugen og udledningen af ozonnedbrydene stoffer i 1989 blevet forbudt ved den international aftale Montreal-protokollen.

Nogle af klor- og bromforbindelserne har dog en levetid på over 100 år i atmosfæren. Så selvom gasserne stort set ikke udledes mere, vil perioder med tyndt ozonlag opstå mange år ud i fremtiden.

Der findes også ozon i den nederste del af atmosfæren tæt ved Jordens overflade. Denne overfladeozon er hovedsageligt menneskeskabt og agerer som drivhusgas.

Den skabes ved såkaldt fotokemisk luftforurening, hvor udledninger fra blandt andet kraftværker og biler i kombination med Solens stråler reagerer med ilt. Øget industri har gjort, at ozonindholdet ved jordoverfladen er steget markant siden 1960’erne.

Ozon er den tredjevigtigste drivhusgas, hvis vi ser bort fra vanddamp, og ozons påvirkning på drivhuseffekten er fortsat stigende.

Et andet problem er, at ozon er en del af smog-forureningen, som er kendt fra storbyer. I store mængder er overfladeozon skadelig for planter og træer og kan føre til slimhindeirritationer og vejrtrækningsproblemer hos mennesker.

Temaansvarlig Helge Jønch-Sørensen
Opdateret 15. juni 2018