Forårsfænomener

Foråret er måske den årstid, der ventes med størst længsel af alle. Særligt hvis vinteren har været lang og hård. Hver årstid har sit særkende - særligt indenfor meteorologi. Her kan du læse om dem, som hører foråret til. Vi kommer omkring både den hastigt voksende daglængde, den store forskel på temperaturen dag og nat samt den sparsomme nedbør. 

Hvornår begynder foråret?

Svaret skal findes forskellige steder alt efter hvilket forår det er man tænker på. Lyder det mærkeligt? Ja, det gør det. Men svaret er at foråret i kalenderen ikke følger det astronomiske forår. Og disse følger langt fra altid det meteorologiske forår.

Kalenderen deler årstiderne op i 3 måneder hver, hvor foråret ligger i marts, april og maj måned. Det er en kasse-agtig måde at opdele året efter og tænke årstiderne på.

Men så er der også det astronomiske forår, som starter når det er forårsjævndøgn den 20. marts.

En meteorologisk og mere vag definition er, at det er forår, når temperaturen i morgen og formiddagstimerne følger klokken. Så temperaturen er 7 grader udenfor, når klokken er 7. Det er 8 grader, når klokken er 8, osv.

Der er mange blomster, der springer ud om foråret. Foto: Niels Hansen.

Temperaturen som indikator for årstider

Vi har prøvet at se på en inddeling af årstiderne baseret på døgnets gennemsnitlige minimumstemperatur for den klimatiske normalperiode 1961-1990 og har helt uvidenskabelig lavet følgende inddeling:

  • Om vinteren er minimumtemperaturen under 0°C
  • I foråret og efteråret er minimumtemperaturen mellem 0 og 10°C
  • Om sommeren er minimumtemperaturen over 10°C

Det vil betyde, at foråret temperaturmæssigt begynder omkring den 25. marts, hvilket er lige efter forårsjævndøgn den 20. marts.

Meteorologiske og astronomiske årstider følges næsten ad

I samme inddeling starter sommeren for alvor omkring den 20. juni lige omkring sommersolhverv den 21. juni.

Efteråret vil begynde den 20. september lige omkring efterårsjævndøgn den 22./23. september.

Slutteligt vil vinteren begynde omkring 1. december; noget før vintersolhverv den 21. eller 22. december.

Går vi lidt mere i detaljen med denne inddeling, så finder vi ud af, at Bornholms sommer tilsyneladende starter en uge tidligere og slutter en uge senere end det øvrige lands. Til gengæld ser det ud til at Jylland og Fyn får lidt mere vinter end os andre.

Du kan finde nøjagtige opgørelser over nedbørmængder, antal soltimer mm. for de forgange forår og forårsmåneder i vores vejrarkiv her.

Temaansvarlig DMI kommunikation
Opdateret 6. september 2018