Populærvidenskabelige artikler om vejr og atmosfære

Bag om lyn og torden

Lyn og torden hører til de vejrfænomener, som gennem alle tider har skabt frygt, undren og fascination hos mennesker og på trods af dette endnu ikke er forstået i alle enkeltheder.

Læs mere.

 

Om lyn og torden - sejltur over Kattegat tværs gennem torden

Fortællingen om en sejltur over Kattegat gennem en kraftig tordenbyge. Artiklen berører emner som tordenskyers opståen, de mest almindelige typer lyn, den årlige hyppighed af lynnedslag i Danmark, spændinger i metallerne i båden, hvad vi kan gøre for at beskytte båden og mandskabet samt om risikoen ved andre af dagligdagens gøremål.

Læs mere.

Sommertid er tordentid

Tordenvejr hænger meget kort fortalt sammen med dannelse af store bygeskyer i ustabil luft. Man regner med, at der er ca. 1.800 tordenvejr, der hele tiden raser verden over, og at jorden hvert eneste sekund rammes af mellem 100 og helt op til 6.000 lyn. 

Læs mere.

Når vinden bider - chillfaktorens kølige historie

Oplevelsen af en bestemt temperatur på kroppen er stærkt afhængig af vind- og vejrforhold. Alligevel forsøges variationen i den såkaldte følte temperatur i dag beskrevet ud fra kuldeindekset, også kendt som chillfaktoren.

Læs mere.

Tornadoer og skypumper - naturens allervildeste dans

I den nederste del af atmosfæren – troposfæren – opstår der hele tiden hvirvler, hvor luften roterer omkring en mere eller mindre lodret akse. Hvirvlerne kan have meget forskellig størrelser, og tornadoer og skypumper er med i denne familie af atmosfærehvirvler.

Læs mere.

Indian Summer

Ikke så snart er den rigtige sommer gået på hæld, før der hviskes i krogene om muligheden for ’Indian Summer’. Men hvad er Indian Summer egentlig?

Læs mere.

 

Ozonlagets sande tilstand

Selvom de første tiltag for at redde ozonlaget ser ud til at bære frugt, er der nye trusler på vej. Dermed er der ingen sikkerhed for, at ozonlaget helbredes fuldstændigt – og i givet fald hvornår.

Læs mere.

 

Vulkanudbruddet på Island

Set i forhold til andre vulkanudbrud i historisk og nyere tid var udbruddet fra Eyjafjallajökull forholdsvist beskedent i omfang. Alligevel påvirkede udbruddet lufttrafikken i det meste af Europa, og Nordvesteuropa i særdeleshed, i et hidtil uset omfang. Forklaringen på det skal findes i atmosfærens strømningsforhold i den periode, hvor udbruddet stod på.

Læs mere.

Grímsvötn - farer og forebyggelse - nyt udbrud i november 2004

I början av november 2004 hade Grímsvötn, den mest aktiva vulkanen på Island, ytterligare ett utbrott. Av Islands alla vulkaner står Grímsvötn i särklass med sina 60 utbrott under de senaste 1.100 åren.

Læs mere.

 

Foråret i luften

Vinteren kom og gik i år, uden vi egentlig opdagede det. Næste årstid på programmet er forår. Men hvordan er foråret rent vejrmæssigt. Er der særlige kendetegn? Og hvornår begynder det i øvrigt?

Læs mere.

 

Det gådefulde nordlys kommer til Danmark

Nordlys ligner ikke noget andet på vor klode. De er gådefulde! De overgår i den grad den menneskelige fantasi, at man uvilkårligt tyer til sådanne udtryk som "overnaturligt", "guddommeligt", "mirakuløst"!

Læs mere.

Skybruddet over København d. 2. juli 2011

I forrige århundrede var der langt mellem de somre, hvor der var skybrud i Danmark. Indtil videre er der i det nye årtusinde blevet flere af disse hændelser. Den. 2. juli 2011 ramte et voldsomt skybrud Københavnsormådet, og i centrale dele af byen faldt der mellem 90 og 135 mm på 2 timer. Bliv klogere på, hvordan hændelsern forløb.

Læs mere.

Tropisk styrtregn over København den 2. juli 2011

Det efterhånden store antal kraftige sommerregn, vi har haft de senere år, bliver åbenbart ved med at overgå sig selv, og lørdag d. 2. juli 2011 var ingen undtagelse. Den overgik dog alle tidligere hændelser så markant, at det er fristende at kalde den 'alle monstrregns moder'. I det mindste i Danmark. 

Læs mere.

Skyernes forunderlige verden

Digtere, filosoffer, malere, høj som lav har til alle tider været fascineret af skyer der i al deres pragt for det meste præger himlen. Skyer har tit været motiv i malerkunsten og i dag rettes digitalkameraet meget ofte opad for at fange dem i deres mange flygtige former.

Læs mere.

 

Vandvæsner

Skyer er svævende vand, som kort fortalt dannes i den nederste del af atmosfæren ved fortætning af vanddamp. De består hovedsageligt af små vanddråber eller iskrystaller, men kan også indeholde faste partikler som røg og støv.

Læs mere.

 

 

Skyerne - himlens vejrudsigt

Storm P. sagde engang: ”Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning!” Det kan der være noget om, men det er nu engang mere bekvemt at opleve den danske natur i nogenlunde godt vejr, og her kan vejrudsigter, både meteorologernes og dine egne hjemmelavede kig op på himlen være til stor hjælp.

Læs mere.

Skyerne fortæller, hvordan vejret bliver

Du kan blive en hel del klogere på morgendagens vejr bare ved at kigge på himlen. Først skal du dog kunne genkende de almindeligste skytyper. Her er hjælpen nær med denne skyplakat, som fortæller den korte historie om de ti mest interessante skyer, vi ser fra Danmark og forklarer, hvad de siger om vejret.

Læs mere.

Vejret og klimaet i 2016

Denne artikel fokuserer på klimaet i 2016 i det danske rigsfællesskab og i den store verden. Læs om temperaturer, nedbør, storme, ozon, isforhold og vandstand med fokus på ekstreme vejrforhold.

Læs mere.

 

Vinteren 2012/2013 - for spredt fægtning til isvinter

Oplevelsen er, at vinteren var kold, startede tidligt og sluttede usædvanlig sent med spredt vinterfægtning fra tidlig december til sen marts. Havtemperaturerne nåede at falde kritisk med begyndende isdannelser i hovedfarvandene, men så blev det mildt, og vi var aldrig i nærheden af en isvinter. Vi ser tilbage på en atypisk vinter.

Læs mere.

Vinteren 2011/2012 - isvinteren, om hvilken kan siges 'ikke alle gode gange tre'

I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem en grå, våd og mild typisk drivhusvinter, inden kulden så småt begyndte at vise tænder. Men så gik det også løs med det hårdeste kuldefremstød i mange år – en ægte »Kirgiserkulde« fra det centrale Sibirien. Vi var tæt på en isvinter!

Læs mere.

Vinteren 2010/2011 - isvinteren, der blev væk i kulden igen igen

Vinteren 2010/2011 lagde ud med et brag med sne og frost allerede fra slutningen af november. Men vejret slog om, og januar og februar blev omtrent normale. I lighed med sidste vinter melder sig spørgsmålet: Hvorfor blev det ikke en isvinter? Læs i artiklen om årsag og virkning samt hvad vi forstår ved en isvinter. 

Læs mere.

Vinteren 2009/2010 - isvinteren, der forsvandt

Vinteren 2009/2010 blev den koldeste i mange år og huskes især for sine store snemængder og for statsisbrydere, der aldrig kom i arbejde. Hvorfor blev det ikke en isvinter? Denne artikel er en rejse rundt i isvinterens forunderlige univers. 

Læs mere.