I det store regnskab bliver ingen snydt, men i de små detaljer er der alligevel forskel på antallet af lyse timer rundt om i verden. Vinderen er ikke en feriedestination ...
Vi har netop passeret sommersolhverv på den nordlige halvkugle, hvor dagen mere end 17 timer lang i Danmark. Prisen for det er de lange vinternætter, som ligeledes overstiger 17 timer.
Andre steder på kloden forløber året anderledes. Ved ækvator er dagen konsekvent tæt på 12 timer, mens polaregnene veksler mellem midnatssol og polarnat.
I det store regnskab er forskellen i det årlige antal timer med dagslys fra sted til sted dog til at overse. Fra et forsimplet astronomisk perspektiv bliver det overalt på hele kloden til ca. 4383 timer årligt (365,25 dage x 12 timer).
Variationer i detaljen
Zoomer vi ind og kigger på de finere detaljer, så holder det dog ikke helt. Forskellige forhold i Jordens bane om Solen, Jordens konturer og vores oplevelse af, hvad der er dagslys, skaber nemlig et antal mindre variationer.
Variationer betyder, at der faktisk er steder på Jorden, hvor de får en smule mere dagslys end andre, men hvor er det så henne?
Uperfekt omløb
For det første, så bevæger Jorden sig ikke om Solen i en perfekt cirkel, men i en ellipse med Solen i det ene brændpunkt.
Det betyder, at Jordens hastighed i banen om Solen varierer. Den er størst, når Jorden er nærmest Solen (pt. i begyndelsen af januar), og mindst et halvt år senere, når Jorden er længst fra Solen.
Det betyder, at den nordlige halvkugle i øjeblikket har en længere sommer (flere lange dage) og en kortere vinter (færre lange nætter), end det er tilfældet på den sydlige halvkugle.
Stedet med flest lyse timer ligger altså på den nordlige halvkugle.
