Succes! Vigtig vejrsatellit ser dobbelt fra onsdag

Onsdag skyder Europa satellitten Sentinel-3B op. Sammen med søsterinstrumenterne på Sentinel-3A giver dens målinger både bedre prognoser til Danmark og mere detaljeret overvågning af det frygtede klimafænomen El Niño.

Opdatering efter opsendelsen: Opsendelsen af Sentinel-3B forløb smertefrit. 92 minutter efter lift-off etablerede kontrolcenteret kontakt med satellitten via en jordstation i Kiruna, Sverige. Over den kommende tre døgn aktiveres alle systemer. Derefter følger en ca. kommissioneringsfase over nogle måneder, hvor forskere sikrer, at kvaliteten af data fra Sentinel-3B lever op til forventningerne.

Oprindelig nyhed fra før opsendelsen:

Onsdag den 25. april stiger en 29 meter høj Rokot-raket op fra den russiske kosmodrom Plesetsk 800 km nord for Moskva. Om bord har den Europas Sentinel-3B-satellit, hvis primære instrument er en jordrettet, superfølsom temperatursensor.

DMI har allerede stor glæde at den første Sentinel-3-satellit, der blev sendt op i 2016, og med endnu en satellit af samme type i rummet, bliver dækningen og den tidslige opløsning langt bedre, og meteorologerne og forskerne får dobbelt så mange data at arbejde med.

Sentinel-3 har flere instrumenter end sit termometer. Der er en præcis, radarbaseret højdemåler, som kan bruges i arbejdet med havstigninger og en farvesensor, som kan se f.eks. algeopblomstringer i havet eller ændringer i vegetationen på landjorden. Grafik ESA/DMI. Klik for stor version.

Bedre vejrudsigter

"For os på DMI er hav- og is-temperaturer de mest interessante data fra Sentinel-3-satellitterne. De kan nemlig forbedre vejrudsigterne", siger isforsker Gorm Dybkjær.

Når temperaturen af havet er så interessant for de danske vejrudsigter, så skyldes det, at vi får vores vejr fra vest langt det meste af tiden. Derude ligger Atlanten. Og jo flere detaljer forskerne har fra havoverfladen, jo bedre kan de beskrive, hvordan den påvirker atmosfæren og dermed vejret.

"Bedre temperaturmålinger i Nordatlanten giver os først og fremmest bedre styr på vejret de kommende 24 timer. Det er der, effekten er størst", siger Gorm Dybkjær.

Men også flere dage ud i fremtiden sikrer Sentinel-3 et lille hop i kvaliteten. I Arktis måler satellitten nemlig også temperaturen af isens overflade, som kan forbedre kvaliteten af de danske vejrudsigter godt tre dage frem i tiden, forklarer Gorm Dybkjær.

"Det tager nogle dage for vejret at komme fra Arktis ned til os. Men når vi ved mere præcist, hvordan vejret er i Arktis, så ved vi også mere om, hvad det er for noget luft, der kommer ned til os senere".

Feltarbejde oversatte satellitsprog

Efter Sentinel-3A blev sendt op i 2016 udførte DMI-forskerne et stort arbejde for den europæiske rumorganisation ESA med at oversætte målingerne fra den nye satellit til helt præcise temperaturer.

"Kort efter opsendelsen tog vi nordpå til Arktis, hvor vi direkte målte temperaturen af hav og is. Med data fra samme tid og sted fra satellitten, kunne vi forbedre oversættelsen af dens målinger markant. Det er en teknik, vi har haft stor succes med", siger remote sensing-ekspert Jacob Høyer.

Remote sensing er den gren af videnskaben, der beskæftiger sig med at omsætte data fra fly og satellitter til præcise målinger af forhold på Jordens overflade. Med baggrund i remote sensing er DMI Danmarks største aftager af satellitdata.

Sentinel-3 om bord på 3.-trinnet af Rokot-raketten på vej med tog til affyringsrampen mandag den 23. april. Foto ESA/Stephane Corvaja.

Referenceinstrument

De to DMI-forskere vurderer, at temperatursensorerne på Sentinel-3A og B formentlig er de bedste overhovedet.

"Den sensor er reference-instrumentet på rumbaserede temperaturmålinger af Jordens overflade. Det er det instrument, de andre satellitter skal sammenlignes med", siger Jacob Høyer.

Sensoren på de to Sentinel-3-satellitter er en såkaldte dual-view-sensor, som kigger både lige ned og skråt bagud i flyveretningen. Ved at sammenligne datasæt fra de to synsvinkler er det muligt at rense målingerne for påvirkning fra atmosfæren. Dermed får data en endnu større præcision.

Rundt om i verden arbejder mange andre forskere også med de unikke Sentinel-3-data. Blandt andet er de en vigtig brik i overvågningen af det frygtede El Niño-fænomen, som med 2 til 7 års mellemrum opstår i det tropiske Stillehav. El Niño ændrer nedbørmønstre og mulighederne for at producere fødevare over store dele af kloden, så jo mere styr, der er på udviklingen, jo bedre kan befolkninger i f.eks. Sydamerika forberede sig på effekterne.

For yderligere at støtte overvågningen har de to satellitter ud over temperatur-sensoren også en sensor, der registrerer højden af havoverfladen. Det er netop disse to datasæt, der giver det bedste overblik over forholdene under en El Niño.

En stor familie

Sentinel-1 -2, -3, -4 og -5 kommer til at udgøre en familie af satellitter udviklet af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) til operationelt brug under Copernicus-programmet (læs mere i den grå boks til højre).

Nogle af sentinel-missionerne består af flere satellitter. F.eks. er der altså både en Sentinel-3A og 3B. Til gengæld er det ikke alle missionerne, der får deres egen satellit, f.eks. skal Sentinel-4 ride på ryggen af Europas næste vejrsatellit MTG, som opsendes omkring 2021.

ESA har udviklet og opsendt jordobservationssatellitter til forskning siden 1970’erne. Sentinel-serien bygger på erfaringer fra disse forskningssatellitter.

Copernicus

Copernicus er et europæisk system for overvågning af Jorden. Det består af et komplekst sæt af systemer, som indsamler data fra mange kilder: satellitter og målesystemer på Jorden. Data behandles og giver brugerne pålidelige og opdaterede informationer, som er gratis at få adgang til.

Copernicus-programmet finansieres, koordineres og styres af EU. Rumdelens observationsprogram udvikles af Den Europæiske Rumorganisation ESA.

DMI bidrager specifikt til Copernicus' Marine Service med analyse af satellitdata samt med beregning af ocean forecasts for Østersøen og øvrige danske farvande.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 24. april 2018, opdateret den 26. april efter opsendelsen.

Følg DMI på Twitter
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv