Brug kuldeindeks i iskold uge

Skal du være længere tid i vejret eller klæde børnene på til en udedag, så er det med at få det varme og ikke mindst vindtætte tøj på. Det bliver en bidende kold uge.

Vi er på vej ind i en bidende kold periode. Temperaturen ligger under nul næsten i døgndrift fra, og der blæser en bastant østenvind.

Du føler dit varmetab

På udsatte steder vil den følte temperatur derfor i perioder falde til omkring minus 15°C; måske endda til minus 20°C.

Den følte temperatur er et udtryk for den temperatur, kroppen 'oplever' rent fysiologisk som den samlede effekt af temperatur og vind. Vinden fjerner nemlig den kropsvarme, vi prøver at opretholde. Og jo større vindhastighed - des større varmetab.

Den følte temperatur er altså ikke en egentlig lufttemperatur, men den 'vindstille-temperatur', varmetabet svarer til. Og det varmetab er relevant, hvis du skal befinde dig udendørs i længere tid.

Kig i kuldeindeks

Du aflæser den følte temperatur i en tabel som den nedenfor, der viser det såkaldte kuldeindeks. Med et kig i tabellen kan vi sjusse os frem til, at det på tirsdag, hvor temperaturen i København i dagtimerne er minus 5°C, og vinden blæser 10 m/s, føles, som om det var vindstille og minus 14°C.

Cykler du samtidigt direkte op i vinden, falder den følte temperatur på den blottede hud yderligere ned mellem minus 15 og minus 20°C. Det er noget, der napper i kinderne.

Det såkaldte kuldeindeks, som angiver en tilnærmet 'følt temperatur' og dermed fortæller om kroppens varmetab. F.eks. mister du varmen fra bare hænder og ansigt i samme tempo ved 0°C og 10 m/s, som du ville gøre ved minus 7°C og vindstille.

Rigtige klæ'r til blæsevejr

Tabellen viser, at vi befinder os i den del af kuldeindekset, hvor der er minimal risiko. Det kan dog fortsat være en rigtig ubehagelig oplevelse, at være forkert påklædt.

Forkert påklædt betyder primært, at det yderste lag tøj ikke er vindtæt. For så trænger den kolde luft ind og stjæler varmen direkte fra din krop, selv om din hud ikke decideret er blottet.

Er dit yderste lag tøj derimod vindtæt, så fjerner du en meget stor del af effekten fra vindkølingen, fordi din krop uforstyrret kan varme luften nær din hud op. Varmetabet fra overfladen af din vindtætte 'skal' er dog fortsat højere, end det ville være i vindstille, så et ekstra isolerende lag indenunder vil nok alligevel være på sin plads.

Mere om vindkøling

Et spørgsmål, vi ofte får i forbindelse med kuldeindeks, er, hvorvidt vand fryser, når lufttemperaturen er over 0° med en følt temperatur på minus 5°C? Svaret er nej. Hvis temperaturen derimod er under 0°C, fryser vandet, og her vil en stærk vind fremskynde processen, så vandet i f.eks. et rør fryser hurtigere, fordi overfladen af rørene mister varme hurtigere.

Lufttemperaturen ændres altså ikke, lige meget hvor meget det blæser, og en eksponeret genstands temperatur kommer heller aldrig under luftens temperatur på grund af vindkøling alene. Men: Jo mere det blæser - jo hurtigere udlignes en genstands temperaturforskel til omgivelserne. Det gælder faktisk uanset, om genstanden oprindeligt var varmere eller koldere end omgivelserne. Og er genstanden våd, øger vind fordampningsraten.
 

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 23. februar 2018.

Følg DMI på Twitter
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv