Påskehaloer varslede vejrskifte

Hallo halo...

Tirsdag var der haloer på himlen over Danmark. Fænomenet er absolut seværdigt, men det varslede også skiftet fra fornuftigt forårsvejr til en meget ustadig, blæsende og regnfuld vejrtype.

Haloerne optrådte i forbindelse med de højtliggende, tynde cirrusskyer, der sladrede om, at en varmfront var på vej. Koldfronter fostrer ikke på samme måde de flotte himmelfænomener, fordi de er kendetegnet ved tykkere og lavereliggende skyer.

Lige i halen på tirsdagens varmfront kom imidlertid netop en koldfront, som havde endnu mere fart på. Det forklarer aftenens, nattens og onsdagens regn, rusk og kulde.

Foto: Marianne Nysted

Foto: Marianne Nysted

Foto: Michael Bergshoeff

Foto: Marianne Nysted

Iskrystaller skaber haloen

En halo opstår, når sollyset passerer igennem cirrusskyens iskrystaller. De virker som små prismer, der bryder lysstrålerne.

Iskrystallerne i de højtliggende skyer er sekskantede og plade- eller blyantformede.

Når lyset passerer igennem iskrystallerne, afbøjes det i en vinkel tæt på 22 eller 46°. Derved opstår en lysende cirkelbue med en radius på 22° - mest almindelige - eller en cirkelbue på 46°.

Hvis iskrystallerne er tilfældigt ordnet, dannes der en ring. Hvis der er en vis grad af orden, opstår typisk to særligt lysende områder på ringen i højde med Solen. De kaldes solhunde eller bisole, men er ikke umiddelbart til stede på nogle af billederne.

Her kan du læse meget mere om haloer.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 12. april 2017.

Følg DMI på Twitter
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv