Følg en forhøjet vandstand med dmi.dk

Når DMI's meteorologer varsler forhøjet vandstand, kan du følge med før, under og efter.

Et par gange hvert år varsler DMI forhøjet vandstand enten ved den jyske vestkyst eller i de indre danske farvande.

Forhøjet vandstand langs de danske kyster kan opstå som en kombination af flere faktorer heriblandt vindstyrke, vindretning, vandstuvning, lavtrykspassager og meget andet.

Når DMI varsler, kan du imidlertid selv følge lidt med i udviklingen. Det kan du blandt andet på forsiden af dmi.dk. Her kan du se en bjælke, der fortæller dig, at DMI varsler. Bjælken ændrer farve efter varselsniveau og viser styrken af varslet angivet som risikomelding eller varsler i kategori 1 - 3.

Du finder både observationer og prognoser for vandstanden langs de danske kyster på DMI's sider: Find vandstanden, hvor der er vand at måle, nederst på siden for det sted, du vælger. Brug funktionen 'Søg vejr (byer, steder og farvande)' og gør den til din favorit. Søg fx på Aarhus, nederst ser du vandstanden .

Du kan også se på 'Seneste 24 timer'.

Varsler

Når vejret bliver endnu vildere og er direkte farligt, sender DMI's meteorologer officielle varsler ud for de områder, der kan blive berørt. Kriterierne for varsling af farligt vejr er udarbejdet i samarbejde med Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen.

Varslingskriterier for vind er: 

  • Orkan: Middelvindhastighed overskrider orkanstyrke (32,6 m/s) inden for varslingsområdet. 
  • Storm: Middelvindhastighed overskrider stormstyrke (24,5 m/s) inden for varslingsområdet.

Varslerne sendes ud til danskerne gennem en lang række kanaler, hvor af dmi.dk blot er en enkelt. Læs mere om varslerne:

Du kan læse mere om de officielle betingelser for varsling af farligt vejr i:

Følg DMI på Twitter
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv