Europæiske satellitter tilbyder Danmark mange muligheder

Landmanden tjekker afgrøder, miljøteknikeren tjekker algeopblomstringer, og vejmyndighederne tjekker snemængder - alt ved hjælp af data fra satellitter. Det lyder måske som en fremtidsvision, men der er i dag adgang til en lang række satellitdata, der kan omsættes til nye og smarte løsninger.

Ny analyse viser, at der er store variationer i brugen af satellitdata i Danmark. Området er stadig forholdsvis lille i omfang, og kan endnu betegnes som et nicheområde. Brugerne er i en spredning fra højt specialiserede anvendere til nye anvendere på et tidligt stadie i anvendelsen.

Analysen tager afsæt i regeringens strategi ”Danmarks Nationale Strategi for Rummet” og er udarbejdet af PwC for DMI og SDFE. Formålet har været at lave en aktuel kortlægning af brugerbehov og anvendelsen af satellitdata i Danmark samt en vurdering af værdien af forbedret adgang og viden om satellitdata.

Der er meget forskellige behov og ønsker til forbedringer i adgangen til satellitdata. Det fremgår også tydeligt af kortlægningen, at udbredelse af information, viden, eksempler på anvendelsen og kilder til satellitdata er afgørende for, at mulighederne udnyttes. Erfaringer fra andre lande viser et tilsvarende billede.

 Stort potentiale forbundet med øget brug af satellitdata
Som følge af det europæiske satellitprogram Copernicus er udbuddet af satellitdata i hastig udvikling. Der kommer flere kilder til, og anvendelsesmulighederne for satellitdata stiger i de kommende år

"Satellitdata fra Copernicus-programmet og flere andre kilder er frit tilgængelige. Det åbner op for vækst, for bedre forskning og for en mere effektiv løsning af offentlige opgaver. Det skaber nye muligheder for samfundet på en lang række områder som f.eks. landbruget, miljø- og naturforvaltning. Med analysens resultater har vi fået vigtig viden om de danske brugeres ønsker og forskelligartede behov for adgang, som vi skal bruge til at understøtte området", siger Eskild Stub Larsen, som har været projektleder for udarbejdelsen af analysen.

De samfundsøkonomiske potentialer ved øget anvendelse af satellitdata vurderes som store. I 2016 skønnede Rambøll, at Danmarks bidrag til det fælleseuropæiske satellitprogram Copernicus afføder samfundsøkonomiske gevinster på omkring 7,5 mia. kr. frem mod 2030 i Danmark. Let adgang til satellitdata er en forudsætning for at realisere disse gevinster.

Europæisk distribution skal gøre data tilgængelige
Et vigtigt fremtidigt element ift. at tilgå Copernicus-data er Copernicus Data and Information Access Services(DIAS). DIAS er den nye fælleseuropæiske datadistributionsløsning, der skal gøre satellitdata fra de store fælleseuropæiske satellitprogrammer lettere tilgængelige. DIAS ventes at være en væsentlig komponent ift. at imødekomme mange af de kortlagte behov for adgang og viden. Energi- Forsynings- og Klimaministeriet vil derfor med udgangspunkt i analysens resultater følge udviklingen af DIAS tæt og på den baggrund overveje, om der er behov for supplerende nationale aktiviteter ift. at realisere potentialerne i anvendelse af satellitdata hos danske brugere.

Fakta: Copernicus

Copernicus er EU's jordobservationsprogram. Programmet består både af målesystemer på jorden og af satellitter; herunder familien af Sentinel-satellitter. Copernicus leverer detaljerede billeder, data og observationer af landjorden, havet, isen, atmosfæren og klimaet. De første seks Sentinel-satellitter er allerede sendt op, og der opsendes yderligere syv i de kommende år.

Copernicus finansieres, koordineres og styres af EU. Rumdelens observationsprogram udvikles af Den Europæiske Rumorganisation, ESA. Data er frie og åbne og stilles til rådighed for erhvervsliv, myndigheder og forskere.

Læs analysen

Læs Danmarks Nationale Strategi for Rummet

Nyhed publiceret sammen med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Af Pia Svejgaard, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 11. december 2017

Følg DMI på Twitter
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv