Er København ekstra udsat for skybrud?

Søndagens nedbør faldt som byger over hele landet. Grafik Mikael Scharling. Klik for stor version.

Skybruddet var meget lokalt. Kun fire kommuner blev berørt: København, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe. Ved Søborg vandværk i Gladsaxe kommune faldt 26,4 mm på 30 min. Det er tæt på dobbelt skybrud. Grafik Mikael Scharling. Klik for stor version.

Hvis København har flere skybrud end resten af landet, så ved forskerne godt hvorfor. De kan bare ikke bevise det - endnu

Søndag den 17. september blev en dag med både sol, byger og svage vindforhold til det meste af landet.

Bygerne blev stedvist så kraftige, at de forårsagede skybrud, store hagl og torden. Skybrud er defineret som mere end 15 mm nedbør inden for 30 min. Nedenfor til venstre kan du se, at bygerne ramte stort set hele landet.

Endnu engang var det københavnsområdet, der fik skybrud. Hvorfor ramte det igen lige der? Er København særligt udsat for skybrud, eller er det bare tilfældigt, hvor de kraftige byger rammer?

Varme og modstand fremtvinger - måske - skybrud

Statistikkerne siger, at skybruddene er jævnt fordelt over landet. Det fortæller klimatolog Mikael Scharling.

"Ud fra statistikkerne kan vi ikke vise, at skybruddene rammer mere i ét bestemt område end i andre. Det skyldes til dels, at statistikgrundlaget for landsdækkende skybrud er tidsmæssigt begrænset. Vi har kun indsamlet landsdækkende data siden 2011".

Videnskabeligt kan der dog være noget om snakken, oplyser meteorolog og vejrmodeludvikler, ph.d. Niels Woetmann Nielsen.

"Vi har ikke nogen sikker viden om det, men vi har nogle ideer, som måske skal efterprøves. En af ideerne bygger på, at vi har en ret så kompliceret land- og hav-struktur omkring København", siger han.

"Vi kan godt forestille os, at forskellen i den modstand, vinden møder over hav og over land, har betydning. Der er større modstand over land og især over en by som København med mange bygninger. En anden ting, som også kan spille en rolle, er den såkaldte varme-ø-effekt, der skabes over København pga. større solopvarmning over byen end over det omgivende land. Varme-ø-effekten er særlig mærkbar, når der er solskin og vinden samtidig er svag. Begge dele var tilfældet forud for søndagens skybrud".

Konklusionen er altså, at DMI ikke har nok data til statistisk at vise, at København er ekstra udsat for skybrud. Rent meteorologisk kan der dog godt være noget om snakken.

Af kommunikations-meteorolog Mette Wagner, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 18. september 2017

Følg DMI på Twitter
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv