Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn først mandag

Vi tænker normalt på jævndøgn som de to tidspunkter i løbet af året, hvor dag og nat er lige lange. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, med mindre vi anlægger en strengt astronomisk synsvinkel.

Mandag skifter Solen - set fra Jorden - fra at befinde sig syd for klodens ækvatorplan til at befinde sig nord for. Det sker præcis klokken 11.29 dansk normaltid ved forårsjævndøgn.

Fordeling af nat og dag på Jorden set fra et punkt over ækvator på længdegraden 0 klokken 06:00 GMT/UTC (07:00 dansk normaltid og 08:00 dansk sommertid). Øverst de to jævndøgn med forår på den nordlige halvkugle til venstre og efterår til højre (i praksis ens situationer). Nederst de to solhverv med sommer på den nordlige halvkugle til venstre og vinter til højre. Foto fra METEOSAT-8 satellitten EUMETSAT. Grafik DMI. Klik for stor version.

12 timer + det løse

Kigger vi i en almanak, så er dagen dog allerede 12 timer lang i lørdag. Og kigger vi videre, ser vi, at dagen mandag er 12 timer og 12 minutter lang fra solopgang til solnedgang. De omkringliggende nætter er naturligvis tilsvarende kortere.

Jævndøgn skal altså tages med et gran salt i fortolkningen 'dag og nat er lige lange'. Vi kunne understrege det ved at kalde lørdag for 12/12-dag...

Astronomisk forsvar

Fra en strengt astronomisk synsvinkel kan 'dag og nat er lige lange' imidlertid godt forsvares. Det kræver dog, at vi betragter solopgang og solnedgang som defineret ud fra solskivens centrum, og at vi for øvrigt glemmer, at Jorden har en atmosfære.

Nu regner de fleste af os imidlertid solopgang og solnedgang fra solskivens øverste kant. Det giver nogle minutters ekstra dagslys hver dag. Bemærk dog, at ikke alle almanakker indregner denne effekt.

Hertil kommer den såkaldte horisontalrefraktion. Effekten forårsager en afbøjning af sollyset i atmosfæren på mere end en halv grad i horisonten, hvor luftlaget er tykkest set fra en betragters position.

På vej ned gennem atmosfæren afbøjes solens lys (den fuldt optrukne linje), og solskiven løftes en anelse op på himlen. Det er en af grundene til, at dagen er længere end 12 timer ved jævndøgn. Tegning Claus Rye Schierbeck.

På grund af horisontalrefraktionen ser betragteren - på vore breddegrader og omkring jævndøgn - Solen ca. fire minutter tidligere morgenen, end den rent astronomisk står op og tilsvarende fire minutter senere om aftenen, end den rent faktisk går ned. Slår du op i en almanak, er horisontalrefraktionen næsten altid indregnet i Solens op- og nedgang.

For de fleste vil det imidlertid være nok at vide, at vi mandag officielt går ind i sommerhalvåret. Og at daglængden nu vokser med 4½ minut om dagen.

Er du for øvrigt en af de mange, som i skolen lærte, at det er forårsjævndøgn den 21. marts og ikke den 20. som i år? Her kan du læse mere om, hvorfor din børnelærdom først er korrekt (igen) om 100 år.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 17. marts 2017.

Følg DMI på Twitter
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv