Nu går det stærkt: 4 minutter mere dag om dagen

Solen har haft travlt med at gå senere ned siden vintersolhverv. Foto Karen Lundsby Nielsen.

Længden af de lyse timer forøges hurtigt. Her først i februar får vi 4 minutter mere dag om dagen, men de smøres noget ujævnt ud.

Årets korteste dag er vintersolhverv. I Danmark er der kun godt 7 timer, fra Solen står op, til den går ned igen.

Siden vintersolhverv er dagene blevet længere. I starten skete der ikke så meget, men nu går det stærk. Her i starten af februar får vi hele 4 minutters mere dag om dagen. 4 minutter om dagen er godt 1 time på 2 uger.

Siden vintersolhverv er dagen blevet godt 2 timer længere centralt i Danmark. Mod syd er det lidt mindre end 2 timer, mens det mod nord er lidt mere end 2 timer. Samlet set er dagen dog stadig længest mod syd, men det skifter efter forårsjævndøgn den 20. marts.

Først om aftenen, senere om morgenen

Er du afhængig af, eller bare opmærksom på, dagslyset, har du måske opdaget, at en stor del af det ekstra dagslys er kommet om eftermiddagen.

Lad os tage Skive som eksempel. Her er dagen torsdag præcis 2 timer længere, end da den var kortest. Solen står dog ’kun’ 44 minutter tidligere op i dag end ved vintersolhverv. Til gengæld går den hele 1 time og 16 minutter senere ned.

Det bliver dog ikke ved på den måde. Fra midt i februar skifter forøgelsen af daglængden fokus og lægger hovedparten af sine kræfter i morgentimerne.

Eksempel på solopgang og solnedgang i Danmark plottet ind på baggrund af ugenumre. Hældningen af kurverne viser forøgelsen (eller forkortelsen) af daglængden ved hhv. solopgang og solnedgang, mens afstanden mellem de to kurver markerer daglængden. De to 'hop' på kurverne markerer overgangene mellem normaltid og sommertid. Idé og indtastning Vibeke Ravn Sørensen.

Det dybere ’hvorfor’

Årsagen til den forskellige tilvækst i de to ender af dagen er, at tidspunktet, hvor Solen står i stik syd - d.v.s. det sande middagspunkt - ikke er ligger fast, men flytter sig i forhold til klokken 12. I perioder, hvor det sande middagspunkt ligger senere og senere dag for dag, ligger tilvæksten i daglængde primært sidst på dagen. Omvendt forholder det sig i perioder, hvor det sande middagspunkt flytter sig til tidligere og tidligere på dagen. Så ligger hovedparten af forøgelsen i daglængde først på dagen.

Den bagvedliggende årsag til, at det sande middagspunkt flytter sig, er, at Jorden ikke bevæger sig lige hurtigt rundt om Solen under sit års-lange omløb. Det skyldes igen, at banen ikke er en cirkel, men en ellipse, med Solen i det ene brændpunkt.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI 5. februar 2015

Følg DMI på Twitter
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv