Et år siden usædvanlige, normale Allan

Allan lige før det rigtigt gik løs over land fange af VIIRS-instrumentet på Suomi NPP-satellitten. Billedet nedtaget på DMI af Esben Stigård Nielsen og Lars Ørum Rasmussen.

Klimaændringer eller ej? Det er spørgsmålet efter særligt voldsomme vejrbegivenheder. Nu giver danske og tyske forskere svaret i forhold til stormen Allan, som sendte Danmark til tælling for ét år siden - den 28. oktober 2013.

2013 blev året, hvor to stærke storme i den højeste, danske kategori ramte landet; endda med blot 5 ugers mellemrum. Den første - Allan - slog til den 28. oktober.

Nu har danske og tyske forskere undersøgt, om det meteorologiske 1-2-stød kan kobles til klimaændringer, eller om den slagkraftige duo Allan og Bodil blot var helt normale.

Forskerne har både set på reelle målinger, blandt andet fra DMI, men de har også genskabt stormene med en vejrmodel for at studere detaljer, sammenligne med andre genskabte storme og få så ensartet et datasæt som muligt.

Ubeviselig mistanke om klimaændringer

"Vi kan med sikkerhed sige, at sammenfaldet med de to storme var usædvanligt, ligesom det var helt uventet med så stærk en storm som Allan i oktober. Der er dog intet statistisk belæg for at påstå, at de ramte Danmark med så stor styrke og så tæt på hinanden på grund af klimaændringer", fortæller klimaforsker Martin Stendel, DMI.

Martin Stendel understreger dog, at der sagtens kan være en effekt fra menneskeskabte klimaændringer. Pointen er blot, at den på nuværende tidspunkt - statistisk set - ikke kan skelnes fra naturlige klimavariationer.

Når to stærke storme på kort tid er svære at knytte til klimaændringer, så er det dels fordi antallet af storme i Nordatlanten og Nordsøen varierer over perioder på årtier. Det gør det usikkert, hvad normalniveauet er for storme. En anden del af forklaringen skal findes i, at det er usikkert, hvad klimaændringer betyder for stormhyppigheden i Danmark. 

Antallet af storme - her beskrevet i form af et 'index' i området omkring Danmark varierer kraftigt i takt med naturligt klimasvingninger. Derfor er det svært at koble hyppigere eller stærkere storme til den menneskeskabte, globale opvarmning.

Storme er svære for modellerne

"Med temperatur og kraftig nedbør ved vi, hvad vej det går, når vi øger koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren. Temperaturen stiger; det samme gør antallet og intensiteten af kraftige nedbørhændelser", siger Martin Stendel. 

"Storme er derimod en anden historie. Vores analyse af Allan viser, at stormen blev ekstra kraftig på grund af en usædvanlig stor temperaturforskel i atmosfæren nær Newfoundland, hvor lavtrykket blev dannet. I øjeblikket stiger temperaturen i Arktis 2 til 3 gange hurtigere end omkring mellembreddegraderne. Dermed falder den gennemsnitlige temperaturforskel mellem de to regioner, og det kan svække lavtrykkene. Til gengæld bliver den varme luft omkring mellembreddegraderne endnu varmere og indeholder dermed mere energi. Det kan potentiel styrke stormene. Hvilken af de to faktorer, der betyder mest for stormstyrken i fremtiden, er usikkert. Samtidig kan selv små ændringer i de typiske stormbaner fra Atlanten ind over Nordvesteuropa få stor betydning for, hvor stormene rammer, og hvor stærke vi oplever dem". 

Dybe stormlavtryk (<970 mb) der har krydset Jylland. Blå er storme svagere end Allan, rød er storme stærkere end Allan. Statistisk er der en svag, men signifikant, stigning i hyppighed. Data fra 'CoastDat data set'.

Studiet knytter altså ikke Allan direkte til klimaændringer. Til gengæld påviser det, at der er en svag, men synlig, tendens til stærkere storme i Danmark de seneste årtier. Det er dog langt fra sikkert, hvordan det forholder sig i et længere perspektiv over de seneste 200 år; blandt andet fordi målingerne af vind ikke er homogene over årtierne.

”Vores data er fint i tråd med den seneste IPCC-rapport, som netop påpeger, at det er overvældende sandsynligt, at hyppigheden og styrken af storme i Nordatlanten er steget siden 1970’erne. Det er også muligt, at stormenes baner er en smule mere nordøstlige nu. Dermed oplever vi dem som stærkere, fordi deres maksimale styrke kommer tættere på land end tidligere”.

Studiet af Allan udkom i en speciel rapport med titlen Explaining extreme events of 2013 i Bulletin of the American Meteorological Society. Rapporten er skrevet af 92 forskere fra 14 lande og undersøger 22 ekstremhændelser i 2013, blandt andet hedebølger i Australien, Europa, Kina, Japan og Korea, kraftig nedbør i USA og Indien samt tørke in New Zealand og USA.

Du finder den fulde rapport her.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 27. oktober 2014.

Følg DMI på Twitter
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv