Klimaatlas - til gavn for kommunernes klimatilpasning

På DMI udvikler vi et Klimaatlas for at ruste kommunerne til fremtidens ekstreme vejr. Klimaatlasset vil indeholde data om forventede fremtidige ændringer i vejret på kommuneniveau og vil dække hele Danmark.

DMI har fået en bevilling på 27,2 millioner kroner over en fireårig periode til at udarbejde Klimaatlasset.

Kommunerne kan bruge det fælles datasæt til at planlægge deres klimatilpasningsindsatser, så de hverken under- eller overdimensioneres. Klimaatlasset forventes at være tilgængeligt online for kommunerne i efteråret 2019 i en grundlæggende form, hvorefter det videreudvikles og opdateres løbende. 

Data om fremtidigt dansk klima

Klimaatlasset kommer til at indeholde datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod i det fremtidige danske klima. Data vil omfatte et kvalificeret bud på, hvor meget vandstanden vil stige, hyppighed og størrelse af stormfloder, skybrud og tørke.

Vi udarbejder Klimaatlasset på baggrund af DMI’s egne data, internationale samarbejder og viden fra FN’s globale klimarapport, der offentliggøres med jævne mellemrum.

De gængse klimaparametrene vil blive udregnet og samlet på kommune-, vandoplands- og kyststrækningsniveau, men dog ikke på meget lokal skala, for eksempel bydel eller grundejerforening, idet det ikke er muligt at være så præcise.

Relevant data for mange brancher

Foruden kommunerne og deres klimasikringsindsats er data fra Klimaatlasset relevant for de mange aktører i samfundet, der har behov for at planlægge med en lang tidshorisont. Det er for eksempel regionerne, infrastruktur, forsyningerne, landbruget, forsikringsbranchen, større virksomheder og rådgivende ingeniører, der kan have glæde af det.

Hvad kan Klimaatlasset sige noget om?

Klimaatlasset leverer ét samlet datagrundlag om fremtidens forventede nedbør, indtil det rammer overfladen, og havvand, indtil det rammer kysten. Klimaatlasset vil ikke i sig selv kunne fortælle noget om effekterne af vandet, der rammer kommunen, da data om for eksempel grundvandsspejl, kloakering, afværgeforanstaltninger og andre lokale forhold ikke er registreret i Klimaatlasset, men Klimaatlasset vil kunne være med til at kvanticere mængderne og pege på, hvor problermene bliver størst.

En videre effektanalyse, hvor eksempelvis vandspejl og kloarkeringsforhold er med, skal udarbejdes efterfølgende på baggrund af bl.a. data fra Klimaatlasset og lokalspecifikke forhold.