Fremtidens klima

Meget tyder på, at vi i et fremtidigt klima med stigende temperaturer, også vil opleve markant flere ekstreme regnskyl i Danmark end tidligere.

Når verdens førende klimaforskere kigger på klimaændringer og hvilke betydninger det får, for det vejr vi oplever, så er der meget der peger på at ekstreme regnhændelser vil forekomme langt oftere end de hidtil har gjort.

Meget kraftige regnbyger, der vel at mærke giver problemer for trafik, infrastuktur og borgere, som tidligere kun forekom én gang per 100. år, vil om ca. 100 år kunne opleves ca. hvert 25. år. Derved vil flere opleve disse ekstreme hændelser, og derfor giver det god mening at vi som samfund tilpasser os, så skaden ikke bliver unødvendig stor, når slusen åbnes fra oven.

DMI arbejder på et Klimaatlas, som skal give et billede af hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for Danmark på kommuneplan. Læs mere om dette arbejde her.

Foto: DMI arkiv

Seniorforsker Ole Bøssing Christensen, Danmarks Klimacenter, DMI udtaler: "Der er en klar sammenhæng mellem stigende temperaturer og hyppigere forekomst af ekstreme regnskyl"

Kom mere i dybden (uden at drukne) i dette tema om hvilke mekanismer, der ligger bag disse forudsigelser.

Temaansvarlig Ole Bøssing Christensen
Opdateret 5. september 2018