Temaer om hav og is

Herunder finder du DMI's temaer om hav og is. Emnerne er vandstande, tsunamier, den grønlandske istjeneste, iskort, og du kan se tidevandstabeller og få forklaringen bag. Der er historier om monsterbølger, du får at vide, hvorfor Danmak er særligt udsat for stormflod og hvordan det varsles. 

Tidevand

Tidevandet skyldes tiltrækningskræfterne mellem Jorden, Månen og Solen. Tidevandets styrke varierer fra sted til sted. På det åbne hav er der typisk mindre end en meter mellem høj- og lavvande. Det kraftigste tidevand finder man ved Canadas vestkyst (Fundy-bugten) og i Den Engelske Kanal. Tidevandet når op omkring 15 meter, hvor det er størst.

Læs mere.

Fremtidens vandstand

Vandstanden i verdenshavene og havet langs de danske kyster stiger som følge af varmere klima. Dels udvider vandet sig, når havtemperaturen stiger, og dels smelter iskapper på Grønland og Antarktis samt gletsjere over hele kloden. Stigningerne forventes at blive kraftigere i fremtiden.

Læs mere.

Den Grønlandske Istjeneste

Istjenesten indhenter og formidler information om isforholdene i de grønlandske farvande, primært af hensyn til skibsfartens sikkerhed. Istjenestens opgaver varetages af Danmarks Meteorologiske Institut i København i et samarbejde mellem DMIs specialister og erfarne isnavigatører.

Læs mere.

Monsterbølger

Monsterbølger er mindst dobbelt så høje som de omgivende bølger. Afstanden fra bølgetop til bølgedal er dog omtrent den samme. Derfor bliver monsterbølger meget stejle. I høj sø ligner bølgen en mur af vand, der pludseligt rejser sig fra havet. Det udgør naturligt nok et trussel mod både skibe og boreplatforme. 

Læs mere.

Klodens store iskapper

En af de største usikkerheder om fremtidens klima er, hvordan iskapperne på Grønland og Antarktis vil reagere på den globale opvarmning. Øget smeltning og kælvning af isbjerge kan føre til stigende vandstand i verdenshavene og mange målinger tyder på, at processen allerede er i gang.

Læs mere.

Tsunami

En tsunami er en særlig type bølge, som opstår når havet får et 'chok'. Det kan være ved et jordskælv, et klippeskred eller når et meteor slår ned. Resultatet er en bølge, der bevæger sig lynhurtigt og næste uset over dybt vand, for derefter at rejse sig i mange meters højde, når den kommer frem til kysten.

Læs mere.

Stormflod

Stormflod er betegnelsen for en kraftigt forhøjet vandstand forårsaget af stormvejr. Ved kraftig pålandsvind vil vandstanden langs en lang, lige kyst stige i takt med vindens styrke og varighed. I første omgang er det kysten der bliver ramt, herunder havneanlæg. Men hvis vandstanden bliver høj nok, kan havvandet trænge langt ind i landet.

Læs mere.

Populærvidenskabelige artikler om hav og is

Her finder du alle de populærvidenskabelige artikler, som DMI's forskere har skrevet om emner, der relaterer til hav og is. Læs om variationen af havis ved Nordpolen, tsunamibølger, den grønlandske flom og hvoran iskerneboringer kan fortælle vigtige ting om fortidens klima.

Læs mere.