Danmark

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 20 år. Det er altså ikke klimanormalen for 1961-1990, der henvises til. 

Landsudsigt
7-døgnsudsigt
Månedsprognose

Udsigt udsendt den 13. november 2018 gældende til og med uge 49 (9. december)

Det kraftige og dominerende højtryk, som de seneste uger har ligget over det vestlige Rusland og givet os den milde luftstrøm, vil den kommende uge bevæge sig mod nordvest til Nordskandinavien og derefter mod vest i retning af Island. Det medfører, at koldere luft vil strømme ned over landet fra nordøst og øst. Fra den kommende weekend og i løbet af næste uge falder dagtemperaturen til under 5 grader, og der kommer efterhånden både nattefrost og lokale snebyger. Det højtryksprægede, ret tørre og stabile vejr ser også ud til at fortsætte resten af perioden, men det er usikkert hvor koldt det bliver.  De endnu relativt varme have omkring Danmark vil holde temperaturerne noget oppe.   

I næste uge (uge 47) vil højtrykket sandsynligvis gradvist forskydes vestpå mod Island. Det medfører at kold og ret tør luft vil strømme ned over landet, og i perioder får vi frisk til hård vind fra øst eller nordøst. Det bliver mest tørt med chancer for sol, og vi får først på ugen døgntemperaturer typisk mellem 2 og 7 grader. I den anden halvdel af ugen vil den formentlig endnu koldere luft strømme ned over landet fra nordøst, og så fald kan der forekomme stedvise snebyger - især ved øst- og nordøstvendte kyster. Dagtemperaturerne falder derved til mellem frysepunktet og 5 graders varme, og der kan forekomme udbredt nattefrost. Samlet set ventes uge 47 at blive omkring 1 grad koldere end normalt, med normal indledning og kold afslutning. Nedbørsmængden ventes at ligge en del under den normale og kommer hovedsagelig som byger.

Det kraftige højtryk ventes også at præge vejret i Skandinavien i slutningen af november og starten af december (uge 48 og 49). Det vil betyde fortsat mest tørt, stabilt og ret koldt vejr, men det er usikkert, hvor koldt det bliver. Højtrykket vil sandsynligvis ligge centreret mellem Island og Skandinavien, hvilket giver en tør og ret kold nordlig strømning, men en overgang kan vi måske få rigtigt kold luft ned fra nordøst hvilket giver os mulighed for snebyger.

Der er en tendens til, at højtrykket i slutningen af perioden (uge 49) forskydes mod øst til Skandinavien eller Nordøsteuropa. Det giver sandsynligvis fortsat mest stabilt og tørt vejr, men måske lidt mildere temperaturer og med vind fra østlige eller sydøstlige vindretninger. Muligvis kan højtrykket i løbet af ugen svækkes, og i så fald kan fronter med regn nå os vestfra.   

Samlet set ventes temperaturen i uge 48 og 49 at blive noget under den normale, med en kold start og en lidt mildere afslutning. Den samlede mængde nedbør ventes at blive under den normale, men usikkerheden er ret stor sidst i perioden.  

Risikoen for en efterårsstorm er meget lille i uge 46, 47 og 48, mens den ligger lidt under normalen i uge 49.

Sæsonprognose

Udsendt 13. november - gældende for vinteren 2018/2019 (december, januar, februar)

Vinteren som helhed ser ud til at blive tørrere og noget koldere en normalt, med både milde- og især i anden halvdel af sæsonen kolde perioder.    

December

Der er tegn på, at det højtryksprægede vejr fortsætter ind i december. Prognoserne peger i retning af, at højtryk meget af tiden vil dominere over Nord- og Østeuropa samt over Arktis, mens de dybere lavtryk mest holder sig vest eller sydvest for Skandinavien. Måneden starter med højtryk over eller vest for Skandinavien, med generelt stabilt og lidt koldere vejr end normalt i Danmark. En overgang kan vinterlig kold luft strømme ned over landet fra nordøst med sne- eller sludbyger og temperaturer omkring eller under frysepunktet.

Efterhånden kan højtrykket svækkes eller forskydes mod Østeuropa, og i så fald kan fronter med mildere luft og nedbør nå Danmark fra sydvest. Eventuel hvid nedbør vil nok  hurtigt overgå til regn og selv om vinden er østlig, vil den varme Østersø holde temperaturerne en del oppe.

Det er dog en mulighed, at et kraftigt højtryk vil ligge nordøst for Danmark og blokkere. Hvis det sker, kan lavtryk tage en bane lige syd for Danmark og give os en del vinterlig nedbør og kraftig blæst, hvilket vil medføre udfordringer i trafikken.

Det er altså sandsynligt, at der vil komme både flere kolde og flere milde perioder i løbet af december. Og selv om den kolde luftmasse kan dominere, vil det endnu ret varme havvand omkring Danmark nok resultere i en ret normal månedstemperatur. Nedbørsmængderne ser samlet set ud til at blive noget lavere end normalt         

Januar og februar

Tendensen til et dominerende højtryk over eller i nærheden af Skandinavien fortsætter ind i januar måned. Det vil i så fald medføre tørrere vejr end normalt og flere perioder med stabilt vejr. De fleste dybe lavtryk ser ud til at tage en bane op over Norskehavet mod Nordkalotten, mens det i perioder bliver ret stille og gråt vejr hos os med normale eller noget mildere temperaturer. Dog kommer der kortvarige opklaringer, som kan sænke temperaturerne en del, især om natten. Sandsynligvis får vi både kolde vinterlige perioder med mulighed for sne og milde perioder med gråt vejr og lidt regn.

Samlet ser januar ud til at blive en normalkold og tørrere måned end normalt.

I februar er der tendenser i prognoserne til et højtryk over Grønland og Island, en såkaldt ”grønlandsblokering”, som navnet antyder blokkerer for kraftige lavtryk og mild luft fra Atlanten. Der er samtidig en tendens til lavere tryk end normalt over Kontinentet sydøst for Danmark. Dermed kan der i flere perioder strømme kold luft ned over Skandinavien og den vestlige del af Europa fra nord eller nordøst med dagsfrost og snebyger. I perioder kan der dog nå fronter med vinterlig nedbør og lidt mildere luft frem til os fra syd eller øst.

Samlet set ser februar ud til at blive tørrere og koldere en normalt.    

Udviklingen fra januar er dog endnu usikker og er afhængig af, hvad der sker i troposfæren og i den overliggende stratosfæren over Arktis - se om Polarhvirvlen under ”Generelt om sæsonprognoser for vintre” neden.
 

Generelt om sæsonprognoser for vintre

Sæsonprognoser er altid usikre og især Vinterprognosens bud på temperaturafvigelsen er særligt drilsk, da temperaturen kan svinge meget. Det skyldes primært et fænomen, der hænger sammen med Polarhvirvlen, som selvsagt er en hvirvel, der dannes i stratosfæren over Arktis om efteråret. Hvis Polarhvirvlen går i stykker (en så kaldt PV-split), kan vi få betydeligt koldere vejr over en længere periode.

Polarhvirvlen (Polar Vortex): I løbet af efteråret dannes en polarhvirvel i stratosfæren omkring Nordpolen. Hvirvlen ligger oftest næsten stille og bibeholder den kolde luft over Arktis, mens jetstrømmen strømmer rundt om kloden lidt længere sydpå. Hvis polarhvirvlen bliver svækket eller deformeret, kan den koldere luft trænge ned sydover til vores breddegrader. Og hvis polarhvirvlen går i stykker (PV-split), hvilket plejer at ske nogle gange per årti, kan meget kold luft i en længere periode sive ned over store dele af den nordlige halvklode. En PV-split skete i starten af februar 2018 og ligeså i januar 2013. Begge gange resulterede det i ca. to måneder med ret vedvarende koldt vejr i Danmark.            

Der er lige nu nogle faktorer, som peger i retning mod en split (eller kraftig deformation) af polarhvirvlen i løbet af vinteren og dermed koldere vejr, især i den anden halvdel af vinteren:

QBO (Quasi-Biennial-Oscillation): En vind i stratosfæren (ca. 25 km oppe) over Ækvator, som er enten østlig eller vestlig, og skifter retning omtrent hvert andet år. Hvis den er østlig, som den er p.t., brydes polarhvirvlen lettere ned. I øjeblikket virker QBO svækkende eller nedbrydende på polarhvirvlen, men i løbet af vinteren bliver QBO svagt vestlig, og dermed aftager effekten (se nedenfor).  

Sne i Sibirien: Hvis der kommer meget sne i Sibirien (stort sneareal) i oktober, kan der i november bygges et kraftige og omfattende højtryk op over de kolde sneområder. Disse nordlige højtryk sender varmeimpulser mod den arktiske stratosfære, hvilket kan bryde polarhvirvlen ned. I år kom der meget sne i slutningen af oktober og starten af november, og vi har nu set flere mægtige højtryk.

Isudbredelse i Arktis: Den lave isudbredelse i Arktis, især omkring og øst for Svalbard, kan medføre flere kraftige højtryk på nordlige breddegrader. Dette kan også sende varmeimpulser til den arktiske stratosfære og forstyrre polarhvirvlen.

ENSO (El Nino / La Nina): Der er nu en svag til moderat El Nino (opvarmning af overfladevandet) i det centrale Pacific i gang. Det kan medvirke til flere Højtryksblokeringer på nordlige breddegrader med et såkaldt "- NAO" (Negative Atlantic Oscillation) og mulighed for kuldeudbrud nordfra.

Der er også faktorer som virker i den anden retning, mod en forstærket polarhvirvle og jetstrøm, og dermed mildere vejr:

QBO (se ovenfor): Vinden i stratosfære over Ækvator, QBO vil snart skifte retning til vestlig og tiltage noget i løbet af vinteren. En vestlig QBO virker oftest forstærkende på polarhvirvlen og jetstrømmen, hvilket giver mildere vejr. Effekten af QBO går altså fra svækkende til neutral eller forstærkende af polarhvirvlen.  

Havtemperaturanomalier i Atlanten: Der er i år en temperaturfordeling med varme nord for Island, koldt mellem Island og Newfoundland, og varmt syd for Newfoundland (varm/kold/varm) samt lave temperaturer og meget is nordvest for Canada. Det kan medføre en forstærket jetstrøm og mildere vejr.

Derudover er havtemperaturen omkring Skandinavien endnu 1-2 grader varmere end normalt, så især starten af vinteren kan blive relativt mild, selv om luftmassen er kold.

Vejrkort
Pollen

Dagens pollental. Få mere information om målingerne. Læs mere

Vandstand

Vandstand for målestationer i Danmark. Få mere information om grafikken. Læs mere


Tidevandstabeller