twitter google+ facebook

Svagt nordlys over Danmark tirsdag aften

Det var svagt, og Månen lyste forstyrrende. Alligevel fangede flere den grønne og violette glød på himlen tirsdag aften, da der endnu en gang var nordlys over Danmark.

Tirsdag aften og nat var der igen nordlys over Danmark. Desværre - lige til det formål - var Månen også på banen og tæt på fuld. Dermed blev det sværere at se de svage grønne og violette toner på himlen, men ud fra mails i DMI's 'vejrmed'-boks kan vi se, at det blev set og ikke mindst fotograferet.

Svagt nordlys over København set fra luften klokken ca. 22.30 og fotograferet med en almindelig mobiltelefon. Foto Nick Rhiger Hesel.
Nordlys over Nydam Mose på Als klokken ca. 23.30. Kameraets lukker-tid var 10 sek. Foto Mogens Winther.

Film af nordlyset ved Aars. Videoen er en såkaldt time-lapse, en teknik, hvor enkeltbilleder i fotografisk kvalitet bliver lagt efter hinanden, så de opleves som en film, der er speedet op. Optagelse Poul Jensen. Poul Jensen har tidligere udgivet en fantastisk film af nordlys fra Alaska baseret på egne optagelser.

Sådan ser du nordlys

I Danmark ses nordlys normalt lavt i den nordlige horisont, som det er tilfælde på begge billeder ovenfor. Du skal altså finde et udsigtspunkt med frit og uforstyrret kig mod nord. Stedet skal være så mørkt som overhovedet muligt.

Himlen skal helst også være rimelig fri for skyer. Dels tager de udsynet, dels tilbagekaster de 'lysforurening' fra jorden. Kraftigt nordlys kan dog ses gennem huller i skyerne, hvis stedet, du har valgt, er mørkt nok. De stærkeste oplevelser komme desuden typisk på Måneløse nætter, hvor himlen er helt mørk.

Der er stor forskel fra person til person på, hvor meget farve, hver enkelt kan se i nordlyset. Nogle ser det primært i sort-hvidt og ser kun farver i de allerstærkeste nordlys. Andre kan se farver i selv svage nordlys.

Sådan opstår nordlyset

Under et soludbrud - en slags eksplosion på Solen - kan store mængder af den glødende sol-atmosfære undslippe.

Et sådant udslip - kaldet en CME - sker oftest i form af en sky af ophedet sol-gas, der slynges bort fra Solen med 500-1.000 kilometer i sekundet. Når en sådan sky har rejst de 150 millioner kilometer gennem rummet og rammer Jordens magnetfelt - sædvanligvis efter 2-4 dage - kan vi få en magnetisk storm, og med stormen følger meget ofte nordlys.

Når skyen passerer os, opstår elektriske felter, som i samspil med Jordens magnetfelt sender byger af energirige, ladede partikler ned i den øvre atmosfære. Her kolliderer de med blandt andet ilt- og kvælstof-atomer og overfører en stor mængde energi. Den energi kommer atomerne af med igen ved at udsende lys. Det er de mange små lysglimt fra de enkelte atomer, som udgør nordlyset.

Forskellige stoffer i atmosfæren er ophav til forskellige farver nordlys. I højder fra 500 og ned til ca. 100 kilometer udsender ilt rødt lys. Fra 300 kilometer og ned til ca. 100 kilometer udsender ilt også grønligt lys. I højder omkring 100 kilometer er det kvælstof, som udsender violet, blåt og rødligt lys.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 8. november 2017

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder