twitter google+ facebook

Så kold er 'den koldeste vinter i 5 år'

Michael Bernstorff og afkom udnytter en kort, kold periode i januar 2016 fuldt ud.

"Det bliver den koldeste vinter i fem år". Sådan formidler flere danske medier mandag en svensk tv-meteorologs prognose for december, januar og februar. Men hvad betyder det egentlig i reel temperatur?

En svensk meteorolog er søndag ude i avisen 'Aftonbladet' og love en kold vinter til det sydlige Sverige. Nitzan Cohen, som præsenterer vejrudsigter for svensk tv, forudser således, at vinteren 2017-18 bliver sammenlignelig med vinteren 2012-13. Den historie har flere danske medier grebet.

Nu er Danmark jo ikke det sydlige Sverige. Blandt andet ligger vi tættere på den store varmepumpe i Atlanterhavet, der kan sikre os mildt vejr, selv mens Sverige fryser under indflydelse af det store, kolde sibiriske vinterhøjtryk. Normalt er det dog sådan, at vores og sydsvenskernes vintre følges nogenlunde ad, så lad os se, hvad Nitzan Cohens sammenligning med vinteren 2012-13 ville betyde for Danmark.

Koldt er ikke længere specielt koldt

"Vinteren i 2012-13 er den koldeste i Danmark de sidste fem år, men i virkeligheden var den ikke speciel kold. Det er de fire øvrige, som var ret varme", siger klimatolog Mikael Scharling. Han har trukket data ud for december, januar og februar de fem seneste vintre og plottet dem. Den grafik ser du nedenfor.

Temperaturen i vintermånederne i Danmark de seneste 5 år samt normaltemperaturen for vintermånederne i den seneste vejrdekade 206-2015 samt den officielle klimanormal 1961-1990. Grafik Mikael Scharling.

"Hvis vi sammenligner med en gammeldags vinter defineret ved den såkaldte klimanormal, så var vinteren 2012-13 kun 0,5°C koldere. Vintrene siden da har til gengæld alle fire været mellem 2,3 og 3,2°C varmere", siger Mikael Scharling.

Klimanormalen er udregnet som gennemsnittet af vintrene i perioden 1961 til 1990.

Mikael Scharling indrømmer dog, at en vinter med et gennemsnit på 0,0°C formentlig vil opleves som relativt kold af de fleste, simpelthen fordi vi er blevet vant til en højere temperatur.

"Vi taler om en vinter, der i givet fald er 3 til 4°C koldere end det, vi har oplevet de senere år. Det betyder hårdere nattefrost, højere risiko for glatføre og et større behov for opvarmning. Det betyder dog samtidigt, at muligheden for sne er større, og at den kan ligge lidt længere til glæde for børn og barnlige sjæle".

DMI har endnu ikke sin egen prognose for hele kalendervinteren - dvs. december, januar og februar. Den udgiver vi først tirsdag den 14. november.

Du finder link til den originale svenske nyhed samt et par relevante DMI-artikler i 'Værd at Vide' til højre.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 6. november 2017

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder