twitter google+ facebook

Nu har hele Danmark mærket morgenfrosten

Foto: Mikael Scharling. Billedet er taget i parken bag ved Bispebjerg Hospital, København , tirsdag morgen den 7. november . For stor billedet klik her

Samtlige regioner i Danmark har nu mærket morgenfrosten.  

Tirsdag den 7. november vågnede de fleste danskere op til en smuk, frostklar morgen. Især beboerne i Horsens fik kulden at mærke. Her nåede temperaturen helt ned på -3,0°C og er det koldeste, der er registreret i dette efterår.

Fyn og Lolland-Falster blev for første gang i år ramt af temperaturer under 0°C.

 

De laveste temperaturer registreret i Danmark mellem 1. september 2017 kl. 00 og 7 november 2017 kl 08. Grafik Mikael Scharling.

DMI's klimatolog Mikael Scharling har lavet et temperaturkort. Det viser den laveste minimumstemperatur i perioden fra 1. september 2017 til den 7. november 2017. På kortet ser vi, at samtlige regioner har mærket morgenfrosten dette efterår.

Vil du vide mere om temperatur-statistikker, kan du finde det i 'Værd at Vide' til højre.

Af kommunikations-meteorolog Mette Wagner, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 7. november 2017

 

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder