twitter google+ facebook

Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn først mandag

Vi tænker normalt på jævndøgn som de to tidspunkter i løbet af året, hvor dag og nat er lige lange. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, med mindre vi anlægger en strengt astronomisk synsvinkel.

Mandag skifter Solen - set fra Jorden - fra at befinde sig syd for klodens ækvatorplan til at befinde sig nord for. Det sker præcis klokken 11.29 dansk normaltid ved forårsjævndøgn.

Fordeling af nat og dag på Jorden set fra et punkt over ækvator på længdegraden 0 klokken 06:00 GMT/UTC (07:00 dansk normaltid og 08:00 dansk sommertid). Øverst de to jævndøgn med forår på den nordlige halvkugle til venstre og efterår til højre (i praksis ens situationer). Nederst de to solhverv med sommer på den nordlige halvkugle til venstre og vinter til højre. Foto fra METEOSAT-8 satellitten EUMETSAT. Grafik DMI. Klik for stor version.

12 timer + det løse

Kigger vi i en almanak, så er dagen dog allerede 12 timer lang i lørdag. Og kigger vi videre, ser vi, at dagen mandag er 12 timer og 12 minutter lang fra solopgang til solnedgang. De omkringliggende nætter er naturligvis tilsvarende kortere.

Jævndøgn skal altså tages med et gran salt i fortolkningen 'dag og nat er lige lange'. Vi kunne understrege det ved at kalde lørdag for 12/12-dag...

Astronomisk forsvar

Fra en strengt astronomisk synsvinkel kan 'dag og nat er lige lange' imidlertid godt forsvares. Det kræver dog, at vi betragter solopgang og solnedgang som defineret ud fra solskivens centrum, og at vi for øvrigt glemmer, at Jorden har en atmosfære.

Nu regner de fleste af os imidlertid solopgang og solnedgang fra solskivens øverste kant. Det giver nogle minutters ekstra dagslys hver dag. Bemærk dog, at ikke alle almanakker indregner denne effekt.

Hertil kommer den såkaldte horisontalrefraktion. Effekten forårsager en afbøjning af sollyset i atmosfæren på mere end en halv grad i horisonten, hvor luftlaget er tykkest set fra en betragters position.

På vej ned gennem atmosfæren afbøjes solens lys (den fuldt optrukne linje), og solskiven løftes en anelse op på himlen. Det er en af grundene til, at dagen er længere end 12 timer ved jævndøgn. Tegning Claus Rye Schierbeck.

På grund af horisontalrefraktionen ser betragteren - på vore breddegrader og omkring jævndøgn - Solen ca. fire minutter tidligere morgenen, end den rent astronomisk står op og tilsvarende fire minutter senere om aftenen, end den rent faktisk går ned. Slår du op i en almanak, er horisontalrefraktionen næsten altid indregnet i Solens op- og nedgang.

For de fleste vil det imidlertid være nok at vide, at vi mandag officielt går ind i sommerhalvåret. Og at daglængden nu vokser med 4½ minut om dagen.

Er du for øvrigt en af de mange, som i skolen lærte, at det er forårsjævndøgn den 21. marts og ikke den 20. som i år? Her kan du læse mere om, hvorfor din børnelærdom først er korrekt (igen) om 100 år.

År Jævndøgn tid Solhverv tid Jævndøgn tid Solhverv tid
2017 21. jun 06.24 22. sep 22.02 21. dec 17.28
2018 20. mar 17.15 21. jun 12.07 23. sep 03.54 21. dec 23.22
2019 20. mar 22.59 21. jun 17.54 23. sep 09.50 22. dec 05.19
2020 20. mar 04.50 20. jun 23.44 22. sep 15.31 21. dec 11.03
2021 20. mar 10.37 21. jun 05.32 22. sep 21.21 21. dec 16.59
2022 20. mar 16.33 21. jun 11.14 23. sep 03.04 21. dec 22.48
2023 20. mar 22.24 21. jun 16.57 23. sep 08.50 22. dec 04.27
2024 20. mar 04.06 20. jun 22.51 22. sep 14.44 21. dec 10.20
2025 20. mar 10.02 21. jun 04.42 22. sep 20.20 21. dec 16.03
2026 20. mar 15.46 21. jun 10.25 23. sep 02.05 21. dec 21.50
2027 20. mar 21.25 21. jun 16.11 23. sep 08.02 22. dec 03.42
2028 20. mar 03.17 20. jun 22.02 22. sep 13.45 21. dec 09.20
2029 20. mar 09.02 21. jun 03.48 22. sep 19.38 21. dec 15.14
2030 20. mar 14.52 21. jun 09.31 23. sep 01.27 21. dec 21.10
2031 20. mar 20.41 21. jun 15.17 23. sep 07.15 22. dec 02.56
2032 20. mar 02.22 20. jun 21.09 22. sep 13.11 21. dec 08.56
2033 20. mar 08.23 21. jun 03.01 22. sep 18.52 21. dec 14.46
2034 20. mar 14.18 21. jun 08.44 23. sep 00.40 21. dec 20.34
2035 20. mar 20.03 21. jun 14.33 23. sep 06.39 22. dec 02.31
2036 20. mar 02.03 20. jun 20.32 22. sep 12.24 21. dec 08.13
2037 20. mar 07.50 21. jun 02.22 22. sep 18.13 21. dec 14.08
2038 20. mar 13.40 21. jun 08.09 23. sep 00.02 21. dec 20.02
2039 20. mar 19.32 21. jun 13.57 23. sep 05.50 22. dec 01.40
2040 20. mar 01.11 20. jun 19.47 22. sep 11.45 21. dec 07.33
2041 20. mar 07.07 21. jun 01.36 22. sep 17.27 21. dec 13.18
2042 20. mar 12.53 21. jun 07.16 22. sep 23.12 21. dec 19.04
2043 20. mar 18.28 21. jun 12.58 23. sep 05.07 22. dec 01.01
2044 20. mar 00.20 20. jun 18.51 22. sep 10.48 21. dec 06.44
2045 20. mar 06.07 21. jun 00.34 22. sep 16.33 21. dec 12.35
2046 20. mar 11.58 21. jun 06.15 22. sep 22.22 21. dec 18.28
2047 20. mar 17.53 21. jun 12.03 23. sep 04.08 22. dec 00.07
2048 19. mar 23.34 20. jun 17.54 22. sep 10.01 21. dec 06.02
2049 20. mar 05.29 20. jun 23.47 22. sep 15.43 21. dec 11.52

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 17. marts 2017.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder